Grundkursus

Kurser for hal, klubhus, boligforening eller forsamlingshus

Få den grundlæggende viden om Conventus, og forstå hvor meget systemet kan lette jeres hverdag

Kursusopbygning

Grundkurset (modul 1-3)
Grundkurset er for dig, som ønsker den grundlæggende viden om Conventus.

Vi giver inspiration til, hvordan I kan bringe systemets mange facetter i spil, så I får en så nem og vedligeholdelsesfri hverdag som muligt.

Forudgående viden er ikke en forudsætning for at deltage på grundkurset.

Vi anbefaler, at du tager modulerne 1 til 3 i kronologisk rækkefølge, for at sikre den bedste systemforståelse.

Supplerende kurser (modul 4-9)
De supplerende kurser er temainddelte, og bidrager med dybdegående viden om et udvalgt tema.

Du kan frit vælge mellem de forskellige temaer, da de ikke er sammenhængende.

Kurserne tager afsæt i grundlæggende viden om Conventus, så det er en forudsætning, at du har forudgående viden om systemet for at deltage på kurset.

Kursusbeskrivelse

Målgruppe
Kurset er for dig, som ønsker grundlæggende viden om Conventus.
Du behøver ikke kende Conventus på forhånd for at kunne deltage.

Selve kurset
Vi gennemgår de grundlæggende strukturer og funktioner i Conventus.
Du får grundlæggende viden om hvordan du kan:

  • Anvende og opbygge strukturen for administratorer
  • Minimere opgavebelastningen pr. frivillig
  • Bygge medlemskartoteket op
  • Oprette afdelinger og hold
  • Tilknytte frivillige titler på udvalg / hold
  • Bruge kommunikationsmodulet
  • Indhente ekstra informationer ifm. tilmelding
  • Bruge bookingmodulet
  • Beregne udgifterne til Conventus og online betaling

Undervejs vil vi komme med eksempler og inspiration til, hvordan du kan bringe de forskellige funktioner i spil i hverdagen. Til sidst vil vi også gennemgå jeres muligheder for hjælp, i form af rådgivning og support.

Målgruppe
Kurset er for dig, som ønsker viden om Finansmodulet i Conventus.

Er du kasserer i din bestyrelse, nyvalgt eller ej, er dette kursus relevant for dig.
Du behøver ikke kende Conventus på forhånd for at kunne deltage.

Selve kurset
Vi gennemgår de grundlæggende strukturer og funktioner, der er relevante i forhold til dit kassererarbejde.

Du får grundlæggende viden om hvordan du kan:

  • Lave basisopsætningen af Finansdelen
  • Anvende bogføringsmodulet
  • Bruge posteringsoversigter og oversigter over saldi
  • Vælge den mest optimale kontingentopkrævning
  • Koble medlemskartoteket og opkrævninger sammen med regnskabsmodulet

Undervejs vil vi komme med eksempler og inspiration til, hvordan du kan bringe de forskellige funktioner i spil i hverdagen. Til sidst vil vi også gennemgå jeres muligheder for hjælp, i form af rådgivning og support.

Målgruppe
Kurset er for dig, som ønsker at få viden om, hvordan Conventus kan bruges til at lette og forankre det administrative bestyrelsesarbejde. Er du bestyrelsesmedlem, nyvalgt eller ej, er kurset relevant for dig.

Det er også vores klare opfattelse, at I, som bestyrelse, får mere ud af dette modul, hvis I er flere der deltager end kun formand og kasserer. I behøver ikke kende Conventus på forhånd for at kunne deltage.

Selve kurset
Vi gennemgår de grundlæggende strukturer og funktioner i Conventus.

Du får grundlæggende viden om hvordan du kan:

  • Anvende og opbygge strukturen for administratorer
  • Minimere opgavebelastningen pr. frivillig
  • Bruge mødeindkaldelse med dagsorden og referat
  • Samle kalenderoverblikket over hele året
  • Bygge en struktur for dokumentation af dagsordener og referater
  • Lave smart frivilligregistrering med indhentning af fortrolige oplysninger, som f.eks.
    • CPR-nr. til indhentning af børneattester
    • Bankkontonummer til udbetaling af godtgørelse
  • Kommunikere med frivilliggrupper

Undervejs vil vi komme med eksempler og inspiration til, hvordan du kan bringe de forskellige funktioner i spil i hverdagen. Til sidst vil vi også gennemgå jeres muligheder for hjælp, i form af rådgivning og support.

Kommende kurser

Alle datoer fra 20.00 til 22.00​

(OBS! Modul 1 afvikles fra 13.00-15.00)

Rammer for kurserne

Det er gratis at deltage i kurserne.

Vi anbefaler, at I deltager med flere frivillige fra jeres forening, så I kan spare med hinanden efterfølgende.

SJ-Hjælp står for Sebastian og Julie – Hjælp.

Vi er en selvstændig konsulentvirksomhed, som, siden 2016, har hjulpet foreninger og haller til en nemmere hverdag med fokus på digitalisering af organisationens administrative arbejde.

Vi har siden 2017 afholdt Conventuskurser kommunalt og nationalt – både fysisk og online. 

Conventus og DGI har lavet et samarbejde med os om udvikling og afholdelse af Conventuskurser på landsplan.

Vi samarbejder med kommuner og DGI med en målsætning om, at forbedre foreningslederens arbejdsvilkår og minimere lederens arbejdsbyrde gennem digitalisering og bæredygtig foreningsdrift.

Vi har arbejdet i Conventus som frivillige siden 2013 og professionelt siden 2016 og har siden da rådgivet over 350 foreninger, haller og kommuner i Conventus universet og dets mange muligheder.

Kursets afvikling

Kurserne afvikles online.

Kurset er delt i et oplæg og efterfølgende spørgerunde.

Oplægget vil undervejs have små pauser til korte spørgsmål, for så at slutte af med en længere spørgerunde. Har du ingen spørgsmål, kan du derfor logge af inden spørgerunden til sidst.

Vores kursister spænder bredt og dækker hele viften indenfor frivillige bestyrelser – værende i foreninger, haller, forsamlingshuse, klubhuse, boligforeninger. Derfor vil vi gøre vores bedste for at komme med eksempler, som er relevante for så mange kursister som muligt.

Udsendelse af link
Du modtager automatisk linket til kurset efter din tilmelding.
Linket sendes til den e-mail, du angiver ved din tilmelding.

Kursusoptagelse og materiale
Kurserne optages ikke.

Kurset materiale udsendes dagen efter kursets afvikling.